Af BO JØRGENSEN

Der, hvor ældre beboelsesejendomme i dag har gamle tørrerum og pulterkamre, kunne der med lethed indrettes tusinder af attraktive lejligheder, fastslår ekspertgruppe i ny rapport. Den samlede ledige plads opgøres til ikke mindre end 7 mio. kvm.

Der er så meget uudnyttet plads på lofterne i mange ældre etageboliger, at der uden større besvær kunne skaffes plads til mange tusinde nye familieboliger. Sammenlagt er der ikke mindre end syv mio. kvm. ledig plads.

I byggebranchen lyder et kvalificeret gæt, at omkring halvdelen af pladsen kunne indrettes til lejligheder.

Det svarer til 35.000 nye boliger på hver 100 kvm.

Hvor mange nye lejligheder, det vil være realistisk at indrette "upstairs", bygger dog foreløbig på et usikkert skøn.

De helt nye muligheder for boligindretning påvises af en stor tværfaglig projektgruppe med deltagelse af eksperter fra en række statslige institutioner, realkreditinstitutter, store kommuner, boligorganisationer og en række private virksomheder i en ny rapport, "Projekt Himmelrum".

De mange nye boliger kan indrettes på lofter, der i dag typisk fungerer som pulterrum og tørrerum - deroppe, hvor gadelarmen oftest kun er en svag summen, og hvor der er masser af lys og luft.

De 7 mio. kvm. ledige arealer skønnes at være fordelt på omkring 6000 især ældre ejendomme, og i den endnu ikke offentliggjorte rapport foreslår projektgruppen de mange lofter udnyttet til nye spændende bylejligheder.

Lofterne blev indrettet dengang, der var stort behov for bl.a. tørrerum og opbevaring af brændsel, og derfor kunne de i dag uden de store gener for de nuværende beboere inddrages til boliger.

Hjemmearbejdspladser

Udover åbenlyse økonomiske fordele ved at indrette boliger i eksisterende bygninger frem for at bygge nyt, fremhæves det som en stor fordel, at de mange nye boliger kan indrettes i bygninger, der for længst er indpasset i bybilledet med god adgang til transport, indkøb, daginstitutioner, skoler og meget mere.

Men lofterne kan også rumme andet end boliger. F.eks. forudser projektgruppen et stigende behov for indretning af hjemmearbejdspladser og fællesarealer.

Ganske vist er langt fra alle byråd begejstrede ved tanken om at få flere familier stuvet sammen i eksisterende bygninger ved at hæve de såkaldte bebyggelsesprocenter.

Flere beboere vil skabe øget trafik og øge presset på eksisterende serviceydelser lige fra hjemmehjælpere til vuggestuer.

Men siden en ændring af byggeloven i 1994 lempede kravene til bebyggelsesprocenter væsentligt, har der været stigende interesse for at udnytte de tomme tagetager - ikke mindst uden for hovedstadsområdet.

De seneste år har det da også været den nationale politik, at byerne skal fortættes.

Udover at spare ubebygget landbrugsjord lyder argumenterne bl.a., at det vil betyde en bedre udnyttelse af transportsystemer, uddannelsesinstitutioner, detailhandel og andre faciliteter, som man ellers skulle opbygge helt fra bar bund, hvis de mange nye boliger skulle nybygges.

Flest på Frederiksberg

Frederiksbergs mange ældre ejendomme rummer de fleste muligheder for at indrette nye boliger. Her er hver fjerde udnyttelige tagetage endnu ikke udnyttet.

Også Aalborg ligger højt med et potentiale på omkring 20 pct. af etageejendommene. Herefter følger København, hvor 1124 bygninger har udnyttelige tagetager.

Der er dog vidt forskellige holdninger til emnet fra kommune til kommune, og derfor udnyttes de store, tomme arealer på lofterne langt fra så meget, som de burde, mener eksperterne, der efterlyser en overordnet politik for nyanvendelse af tagetager.

Interessen for at udnytte tagetager har hidtil været størst på det private boligmarked.

Ejerlejlighedsforeninger har således ofte kunnet skaffe den fornødne kapital til tiltrængte forbedringer af f.eks. tag eller facader ved simpelthen at indrette og sælge en eller to nye lejligheder oppe på loftet.

De almene boligselskaber har været mere tilbageholdende med at gennemføre tagindretning, og i mange tilfælde er beboerne slet ikke interesseret i at få udnyttet de tomme lofter, da de frygter, at det kan give nabogener og øget slitage.

Langt hovedparten af de uudnyttede loftsarealer findes i etageboliger fra før 1940, nemlig godt 5000 bebyggelser.

Den hyppigst anvendte tagtype er det såkaldte saddeltag med hældninger på 30-60 grader. Men også det såkaldte mansardtag, hvor tagfladen på den nederste del "knækker", er yderst velegnet til formålet.

I hovedstaden er mange ejendomme forsynet med såkaldte københavnertage, der også skønnes at være særdeles velegnede til boligindretning.

"Projekt Himmelrum"'s målgruppe er primært ejere af etageejendomme med tomme tagetager, eksempelvis ejere af private udlejningsejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger og afdelingsbestyrelser i almene boligselskaber.

Det er hensigten, at projektet skal motivere husejerne til selv at tage initiativ til at omdanne dårligt udnyttede tagetager.

Bo Jørgensen