Offentliggjort på BygNet pr. 30-10-2003

Flere tagboliger

Det bliver med en ny paragraf i ejerlejlighedsloven nemmere at opnå tilladelse til at indrette tagboliger på tørrelofter og lign.

På spørgsmålet om hvorvidt inddragelse af fællesarealer til indretning af taglejligheder kræver samtykke fra samtlige ejere svarer Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen: "Ved oprettelse af nye ejerlejligheder på fællesejendom overføres ejendomsret til andre, hvilket nødvendiggør en ændring af samtlige fordelingstal i ejendommen. Samtidig forrykkes indflydelsen tilsvarende, når ejendomsret overføres til den eller de nye ejere i foreningen. En sådan beslutning har derfor indtil 1. januar 2003 krævet samtykke fra samtlige ejerlejlighedsejere. Med virkning fra 1. januar 2003 er der imidlertid indsat en ny paragraf 7a i ejerlejlighedsloven for at forbedre mulighederne for indretning af nye tagboliger i ejerlejlighedsejendomme."

Gennemføres uden samtykke fra samtlige ejere

Et flertal i ejerforeningen på 2/3 af samtlige stemmeberettigede kan nu træffe beslutning på generalforsamlingen om, hvorvidt der skal indrettes tagboliger på fælles ejendom.
"Dette regelsæt indebærer, at etablering af tagboliger i en ejendom, der er opdelt i ejerlejligheder, kan gennemføres uden samtykke fra samtlige beboere i ejendommen. Disse regler gælder, uanset hvilke vedtægtsbestemmelser der gælder for foreningen. Det bemærkes, at ejerforeningen vil være bundet af aftaler, der inden beslutningen er indgået med én eller flere af ejerlejlighedsejerne eller med tredjemand om benyttelse af lokaler i tagetagen. Sådanne aftaler kan således være til hinder for en umiddelbar gennemførelse af beslutningen," fastslår Bendt Bendtsen.

Kommunernes erstatningsansvar

Når der søges om byggetilladelse, skal ansøgeren dokumentere sin ret til at udføre ombygningen f.eks. ved fremvisning af relevante referater.
"Hvis det i en sag viser sig, at der er givet byggetilladelse til at ombygge et fælles ejet tørreloft til boliger, uden at ejerlejlighedsforeningen har besluttet dette efter ejerlejlighedslovens paragraf 7a, er byggetilladelsen givet i strid med reglen i bygningsreglementet om, at ansøgningen skal være underskrevet af ejeren, eller at ansøgeren på anden måde skal dokumentere sin ret til at udføre arbejdet, og det må bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om dette medfører, at byggetilladelsen bliver ugyldig. Udgangspunktet vil være, at kommunen i et sådant tilfælde skal tilbagekalde byggetilladelsen, hvis den bliver gjort bekendt med oplysninger, der gør det klart, at ansøgeren på grund af manglende ejendomsret ikke har ret til at udføre arbejdet. En kommune kan ifalde et erstatningsansvar, hvis den ved administrationen af byggelovgivningen har gjort sig skyldig i fejl og forsømmelser, og der som følge heraf er nogen, der har lidt et økonomisk tab. Det er domstolene, der afgør, om kommunen er erstatningspligtig," slutter Bendt Bendtsen.