Nedfalden tagsten

Storm over Danmark mandag aften og natten til tirsdag den 8. februar 2011

13-02-2011


Den meget kraftige blæst i starten af uge 6 har desværre forårsaget nedfald af en tagsten fra Krusågade 35.

Formanden fra nabo-foreningen A/B Yrsa-Ro har venligst gjort opmærksom på, at der var fundet stumper af en sort-glaseret teglsten på gaden, og, at der heldigvis ikke var sket skader på personer eller biler.

Højt oppe i ejendommen overfor har Henrik Salling fotograferet taget over Kruågade 35.

Det blev et meget fint og detaljeret billede, som præcist viser den manglende tagsten.

Det viste billede er et reduceret udklip af det originale foto, som er betydelig større.

Billedet er taget lørdag 12-02-2011 omkring middag 
Reduceret foto af taget over Krusågade 35