Montering af automatisk døråbner
Projektet er færdigt |
11-10-2005 |
Den automatiske døråbner er i skrivende stund monteret og vel fungerende.
Der har været mange positive tilkendegivelser efter installationen, men enkelte beboere har bemærket, at døren i visse tilfælde ikke lukker med maksimalt tryk.
Hvis døren åbnes manuelt, vil automatikken antage, at der har været "noget i klemme", og derfor ikke bruge elektrisk kraft til at presse døren helt på plads. Ved kraftig vind kan dette bevirke, at døren ikke slutter tæt og at låsen ikke "går i hak".
Det skal bemærkes, at man skal være helt sikker på gæsternes identitet, før man åbner døren via dørtelefonen.
Automatisk åbning af hoveddør |
25-08-2005 |
På ejerforeningens ordinære generalforsamling pr. 29-06-2005 blev det vedtaget, at der skal installeres en automatisk, elektrisk drevet døråbner på hoveddøren i Ingerslevsgade 108.
Bestyrelsen har pr. 23-08-2005 accepteret et opdateret tilbud på installationen fra firmaet Nørholm & Lemming A/S, og det forventes, at arbejdet er udført inden udgangen af uge 38.
Se også beskrivelsen af projektet Renovering af ejendommens hoveddøre.