BEMÆRK: forældet side
Denne side blev vist via henvisning på forsiden af ejerforeningens hjemmeside i perioden 3. - 27. oktober 2002.
Salg af loftlokalet Krusågade 35, 5. sal
Ejerforeningen har på ekstraordinær generalforsamling
den 2. oktober 2002 besluttet at sælge loftlokalet Krusågade 35,
5. sal.
Salget skal ske under en række betingelser og forbehold, som beskrevet
nedenfor.
Lokalet vil kunne besigtiges søndag den 27. oktober 2002 kl. 14:00 ved
Ingerslevsgade 108.
Eventuelt købstilbud skal fremsendes til ejerforeningens formand Peter
Christiansen, Ingerslevsgade 108, 4.tv, 1705 København V.
Tilbudet skal være modtager i hænde senest den 1. november 2002,
og skal desuden fremsendes via mail til ejerforeningens
bestyrelse.
Generelle betingelser
Loftlokalet Krusågade 35, 5. sal, som desuden omfatter overliggende tørreloft til kip, overtages af køber "som beset".
Alle udgifter i forbindelse med etablering af beboelig ejerlejlighed (herunder bl.a. myndighedsbehandling og etablering af godkendt adgang til hovedtrappe) påhviler køber.
Før salgskontrakten godkendes, skal der fastlægges en række vilkår for byggeprojektets gennemførelse, se nedenfor.
Ejerforeningen forpligter sig til at anvende mindst 75 pct. af provenu ved salg til finansiering af påkrævet vedligehold af ejendommen.
Ejerforeningen forbeholder sig ret til -uden beregning- at
benytte stillads opstillet af køber til mindre renoveringsarbejder
på ejendommen.
Såfremt bestyrelsen ønsker opstillingsperioden forlænget
eller stilladset flyttet, vil ejerforeningen betale hermed forbundne meromkostninger
for køber.
Detaljeret tidsplan skal afleveres til ejerforeningens beboere 3 uger inden byggestart.
Køber forpligter sig til at lade ny(e) lejliged(er)
hæfte forholdsmæssigt for fælles udgifter til vedligeholdsprojekter
i ejendommen.
Dette gælder selvom projekterne først vedtages på ekstraordinær
generalforsamling d. 22. oktober 2002.
Forbehold i salgskontrakten
En ny ejerlejlighed må ikke være til gene for de øvrige beboere.
Ejendommens tekniske installationer må ikke overbelastes eller beskadiges.
Såfremt ventilationsaggregat fra skralderum skal flyttes, skal det sikres at sugeevnen ikke forringes.
Eksisterende skorsten / aftræk som går gennem lokalerne må ikke nedrives.
Tegninger af facade og trapper skal godkendes af ejerforeningens bestyrelse.
Ejerforeningen kan kræve skader på ejendommens fællesarealer udbedret for købers regning.
Føringsveje i anden lejlighed skal godkendes af pågældende ejer.
Lydisolering i etagedækket skal udføres som det første efter nedrivning af pulterrum.
Trinlydisolering skal udføres efter gældende krav i BR-95.
Almindelig arbejdstid er hverdage mellem 08:00 og 16:30.
Eventuel dispensation herfra kan ske efter aftale med bestyrelsen og med
godkendelse af beboere på Krusågade 35, 4. sal.
Der må ikke udføres støjende arbejde mellem fredag kl. 16:00 og mandag kl. 08:00.
Arbejdet skal udføres kontinuerligt og hurtigst muligt.
Håndværkeres adgang til loftlokalet skal ske via bagtrappen.
Byggematerialer skal i videst mulig omfang transporteres ad bagtrappen.
Ingeniør Kurt Nicolaisen, Ingeniørfirmaet Jensen & co, skal tilkaldes for byggetilsyn for købers regning.
Inden arbejdet påbegyndes skal der udføres fotoregistrering af underliggende lejligheder på 4. sal.
Eventuelle skader i underliggende lejligheder repareres for købers regning.
Skitsetegninger over plan og snit findes
på ejerforeningens hjemmeside under Projekter, Salg
af Krusågade 35, 5. sal.